|
_____________________________________________________________
Om albummet ‘A Luz’
‘A Luz” er det seneste værk fra Gimo Mendes. Det er hans første album som solist og kulminationen på en længere periode med uddannelse og erfaringer i Danmark. Samtidig er det en rejse ind i hans lange karriere som musiker og komponist.
Med albummet ‘A Luz’ (Lyset) ønsker Gimo Mendes at gøre klart som titlen også antyder hvad hans budskaber er, og at hans musikalske stil har rod i hans baggrund som en øboer, der synger om livet og folk i Mozambique.
‘A Luz’ viser os en mere moden Gimo, med klarere ideer og overbevisende valg af rytmer. En afrikansk musiker, som både har den musikalske rigdom med fra Ilha de Mozambique og lader sig inspirere af en stadig mere globaliseret verden.
Når man lytter til de otte numre på albummet hører man Gimo Mendes synge på både sit modersmål makua og på portugisisk. Fortolkninger med en blid stemme i samspil med de traditionelle instrumenter fra Ilha de Mozambique og moderne instrumenter som violin, klarinet, piano, kontrabas og udo. De skaber lyde og former rytmer i forlængelse af stilen lagt med albummet ‘Mama Mosambiki’, der blev indspillet i Canada og udgivet i England i 1991 og som åbnede dørene til verden for denne musiker fra Ilha de Mozambique.
På ‘A Luz’ indspilningerne bliver Gimo Mendes akkompagneret af fremragende musikere, og det har resulteret i et album fyldt med musikalsk variation og fortolkninger af rytmer, der strækker sig fra Tufu-rytmen fra Ilha de Mozambique, hvor percussion'en afslører en karakteristisk arabisk indflydelse (lyt til ‘Okilaleya’) over den portugisiske fado parret med den cabo-verdiske Morna (lyt til ‘500 anos’) til jazz (lyt til ‘Wahala’) og den angolanske Kizomba (lyt til ‘Mágoas’).
En rigdom af musikalske stilarter, der altid har ligget i Gimo Mendes’ bevidsthed som værende en måde at nå tæt på lyttere over hele verden.
Albummet ‘A Luz’ markerer Gimo Mendes’ tilbagevenden til musikscenen med en ny måde at komponere mozambiqansk musik på. Med nye akkorder og harmonier uden dog at miste stilen, som karakteriserede ham som ophavsmanden til orkestret Eyuphuro. ‘A Luz’ er et album som kun Gimo kan lave det.
_____________________________________________________________
Om sangene på ‘A luz’
‘500 anos’
En hyldest til Eduardo Mondlane, Amilcar Cabral, Agostino Neto og alle de sorte, hvide og mulatter, der viede deres liv til kampen for folkets frihed og gøre en ende på undertrykkelsen, som afrikanerne måtte leve med under de 500 års portugisiske kolonistyre. En fortælling om et folk, som dag vandt friheden efter århundreders slaveri og ydmygelse.
Sangen er nomineret til prisen for ‘Årets Danske World Track 2007’
‘On' Hipiti’
Et portræt af Ilha de Mozambique, som har arven fra århundreders kulturelle påvirkninger gemt i arkitekturen, folks ansigtstræk, de sociale vaner, i religionen, i dansen og i køkkenet. På en tur igennem bydelene Osteu, Olithini, Santo Antonio, Nanlavia, Passo Mar, Nampahia, Makarripi, Ponta, Quirahi, og Sarrarro kan man opleve forskellige traditionelle danse såsom: Shakasha, Macebwa, Etolokhi, Nigungo, N´tsupe, Etufu, Namahan´dja, Moliti, Morro, Masheha, og Ekumbidzi. Man finder også skønheden hos kvinderne med den traditionelle ansigtsmaling mussiromasken - og frækheden hos de unge mænd. Kan´lavia.
‘Amor na praia’
For at glemme hverdagens sorger og verdens konflikter inviterer han hende til en tur på stranden. Det er en måneklar aften hvor to mennesker slapper af. Arm i arm lytter de til havets brusen og ser månen genskær i hinandens øjne. Kærlighed og fred.
‘Okilaleya’
En dreng på vej til skole møder en pige, som han erklærer sin kærlighed. I stedet for at svare ham spreder hun nyheden i byen, som var det en ny kjole hun havde fået, og fortæller sine veninder, at han er fattig. Træt af situationen beder han pigen forklare sig og ikke nedgøre hans følelser bare fordi han er fattig og forelsket.
‘Wahala’
Gode råd fra far til søn om at forberede sig til fremtiden. Ydmyghed og gode manerer er to nødvendige egenskaber til livet i samfundet. Hvis du ved hvordan du skal henvende dig til folk med gode manerer og bede om hjælp, så vil alle hjælpe dig. Det vil gøre livet lettere og gøre dig til en respekteret mand. Tro aldrig at du ved alt og husk at takke folk for hjælpen. Når jeg en dag er borte, så husk på disse ord.
‘Madjimbica’
En kvinde besøger en mand i hans drømme og han vågner med et sæt for at se hende, men hun er væk idet han vågner. Han vil gerne falde i søvn igen for at drømme videre, men søvnen vil ikke komme igen. Manden længes resten af livet efter kvinden, som besøgte ham i drømme.
‘Kidjana’
Historien om et par, som har svært ved at få børn. De håber på et bedre liv økonomisk i familen. Årene går og dagen kommer aldrig. Træt af at føle hun er ved bliver gammel uden børn beslutter hun at forlade manden og finde et nyt hjem, hvor hun kan blive mor. Alene og trist over tabet af hustruen tager han af sted for at bede forældrene om hjælp til at overtale hende til at komme tilbage. Uden hende har hans liv ingen mening.
‘Magoas’
Udtryk for dyb sorg hos den, som troede på den perfekte kærlighed, der viste sig at være ren illusion. Længe efter den tid, hvor alt var dejligt, lever han på minderne og længslen efter den perfekte kærlighed og græder over de sorger som blev tilbage.
_____________________________________________________________

Besøg Myspace.com/GimoMendes hvor du kan lytte til musikken
|